
Kulturformidling i krisetid - kulturelt diplomati i Estland, Letland og Litauen
I min praktik hos Dansk Kulturinstitut i Riga (2020–2021) arbejdede jeg med international kulturformidling og digitale kommunikationsprojekter under COVID-19-pandemien – en periode, hvor både kultursektoren og den offentlige kommunikation blev kastet ud i en ny virkelighed.
​
Jeg varetog ekstern og intern kommunikation i en organisation, der arbejder med kulturel diplomati og har kontorer i en række lande. Meget af mit arbejde bestod i at omforme fysiske kulturprojekter til digitale formater for at sikre fortsat engagement og synlighed trods lockdown.
​
Blandt andet producerede og redigerede jeg videoer, lyd og grafisk materiale til brug i virtuelle events og på sociale medier. I den forbindelse udviklede jeg indhold til kampagnen Culture #frommycouch, hvor jeg kuraterede og formidlede kulturelle tilbud med relation til Danmark og de baltiske lande – koncerter, film, foredrag og udstillinger, som publikum kunne opleve hjemmefra under pandemiens restriktioner.
​
Jeg bidrog også til produktionen af en jubilæumsfolder i anledning af DKIs 30-års jubilæum i Baltikum og udviklede kommunikationsmateriale til Pitching for a Better Baltic Sea – et internationalt kulturarrangement med fokus på bæredygtighed og regionalt samarbejde.
​
Derudover deltog jeg i onlineprojekterne Great Taste Zero Waste, som satte fokus på madspild, og Gender Games, der undersøgte køn og identitet i gamingverdenen. Begge projekter involverede internationale samarbejdspartnere, digitale formater og indholdsskabelse til sociale medier.
​
Nedenfor kan du se eksempler på grafisk materiale, kampagneuddrag og udvalgt SoMe-indhold.






